[Skip Global Navigation]

SPSS Kurser

Kurser Forsiden

Kurser oversigt

Contact SPSS SalesKontakt os

SPSS kursusoversigt

Den stigende popularitet og brug af SPSS' produktlinie afspejler sig naturligvis i sæsonens udbud af kurser, der er bredere og mere omfattende end nogen sinde før. På disse sider finder du en samlet oversigt over vores aktuelle kursusaktiviteter.

Målet med alle vore kurser er at give dig praktisk viden og de bedst tænkelige forudsætninger for at udnytte SPSS-programmernes righoldige muligheder. Det gælder uanset, om du er nytilkommen bruger, eller du allerede arbejder med et af vore produkter, men gerne vil hjælpes videre i din udforskning af programmets muligheder.

Hvis lige præcis det kursus, du søger, ikke findes beskrevet på disse sider, er du naturligvis meget velkommen til at henvende dig til os. Vi sammensætter gerne kursusforløb efter behov.

Introduktionskurser

Deltagelse i introduktionskurserne forudsætter basalt kendskab til nøglebegreber i Windows-miljøet og til brug af keyboard og mus. Introduktionskurserne kræver ikke, at du kender eller bruger den pågældende SPSS-software. Vi anbefaler dog, at du forinden har brugt et par timer på at "lege" lidt med programmet, hvis du har mulighed for det, og at du desuden tænker over, hvad du gerne vil opnå med softwaren.

De videregående kurser

I sagens natur forudsætter deltagelse i videregående kurser et vist kendskab til de discipliner, der indgår i kursusprogrammet, enten i form af erfaring med softwaren eller teoretisk/praktisk indsigt i statistik og analyse. Hvis du først vil have genopfrisket begreber som middelværdi, median, standardafvigelser, varians, basal modelteori med videre, bør du starte med et kursus som Grundlæggende Statistik der tilbydes efter behov. Det bør dog understreges, at vores populære kursus Anvendt Statistik niveaumæssigt passer til langt de fleste "ikke-statistikere".

Åbne kurser

Vore åbne kurser (introduktion og videregående) afholdes i SPSS' kursuslokaler i Hvidovre eller på Handelsskolen i Randers og varer oftest fra kl. 9.00 til 16.00 over en eller to dage. Der er maksimalt 10 deltagere på de enkelte kurser. Kursusprisen, som er eksklusive moms, omfatter såvel kursusmateriale som forplejning. Betaling sker ved fremsendelse af faktura efter afholdelse af kurset. Som studerende opnår du 50% rabat ved tilmelding til SPSS kurser.

Afbud og aflysning

Reserverede pladser kan frit afmeldes indtil 7 dage før kursusstart. Ved afmelding senere end dette tidspunkt opkræves 50% af den fulde kursusafgift. Pladsen kan dog altid frit overdrages til en anden person fra samme organisation.
SPSS forbeholder sig ret til at aflyse et kursus indtil en arbejdsuge før kurset, såfremt der ikke er deltagere nok.

Firmakurser

Kurser kan også gennemføres som firmakurser, der afholdes enten hos SPSS eller hos virksomheden. SPSS tilbyder desuden skræddersyede kurser og konsulentløsninger, der målrettes mod helt specifikke problemstillinger i virksomheden. Ofte vil sådanne kurser indgå i implementeringen af en større SPSS-løsning. De individuelle, skræddersyede kurser fremgår ikke af kursusmaterialet. Kontakt vores kursusafdeling for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.

Brug af egne data

Kursusdeltagere opfordres til at fremsende eller medbringe egne datasæt, spørgeskemaer m.m., som vil blive inddraget i undervisningen i det omfang, tiden tillader. Inkluder gerne en kort beskrivelse af din konkrete problemstilling ved fremsendelse af materialet.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er usikker på indholdet i et kursus eller dets relevans for dig - eller hvis du har andre ting af uddannelsesmæssig karakter, som du gerne vil drøfte. Målet er naturligvis, at den enkelte kursist får maksimalt udbytte af undervisningen. Så tøv ikke med at kontakte vores kursusafdeling, hvad enten det drejer sig om større problemstillinger eller blot en detalje.

Venlig hilsen

Nic Whittington
Manager, Worldwide Services, Scandinavia
E-mail: dkinfo@spss.com